Ny forskning fra KU og Harvard viser, at dine madvaner i 40’erne og 50’erne har betydning for dit fysisk og mentale helbred, når du bliver ældre.
En stor gruppe amerikanere har i mere end 30 år løbende svaret på spørgsmål om, hvad de spiser. Nu viser en ny analyse, at de madvaner, de havde i 40’erne og 50’erne, endte med at spille en rolle for, hvordan deres krop og hjerne havde det, da de rundede 70’erne.
Studiet bygger på data fra mere end 105.000 mænd og kvinder. De blev fulgt over flere årtier og evalueret ud fra, hvor tæt deres kost lå på otte forskellige kostplaner. Resultaterne viser, at der er en klar sammenhæng mellem kostmønstre midt i livet og kroniske sygdomme.
Forskningen er udført af Københavns Universitet i samarbejde med Harvard University og University of Montreal. Ifølge forskerne handler det ikke om én bestemt diæt, men om et mønster med flere grønne ingredienser og færre forarbejdede fødevarer.
Grøn kost giver bedre odds for sund alderdom
Blandt de otte kostplaner var det især den såkaldte AHEI-model, der viste en tydelig effekt. Modellen lægger vægt på frugt, grønt, bælgfrugter, nødder, fuldkorn og sunde fedtkilder. Den fraråder rødt kød, forarbejdet mad og sukkerholdige drikke.
Deltagere, der primært spiste grønt og groft, havde en markant større sandsynlighed for at være raske som 70-årige. I gruppen med de højeste AHEI-scorer var chancen for at undgå kroniske sygdomme og mentale problemer 86 % højere end hos de deltagere med lavest score.
Ifølge forsker Marta Guasch-Ferré handler det ikke om én mirakeldiæt. Det vigtige er at spise varieret og undgå stærkt forarbejdede fødevarer, raffinerede kulhydrater og for meget salt og sukker.
Ingen entydig opskrift på sund aldring
Studiet peger også på, at det ikke kun er én type kost, der virker. Alle otte analyserede kostmønstre havde en vis sammenhæng med sund aldring. Det understreger, at der findes flere veje til et godt helbred.
Men alt peger i retning af, at det giver en sundhedseffekt at undgå stærkt forarbejdede fødevarer.
Forskerne understreger, at undersøgelsen er baseret på observation. Det betyder, at der ikke kan drages en direkte konklusion om årsag og virkning. Alligevel viser data en tydelig tendens.
Midaldrende kan altså med fordel smide flere grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter på tallerkenen. Og helt overordnet skære ned på det røde kød og sukkeret. Det er de nemme kostændringer, der kan føre til en sundere alderdom.
