Mar-a-Lago-planen handler om at svække dollaren, genoplive industrien og presse handelspartnere med told og trusler. Banker som Nordea tager nu planen alvorligt. Men gør Trump?
Mar-a-Lago-planen er navnet på en økonomisk strategi, der vinder frem i amerikanske kredse – og som kobler dollarkurs, forsvarspolitik og global handel sammen. Planen, som er udtænkt af Trumps økonomiske rådgiver Stephen Miran, går i al sin enkelhed ud på at svække dollaren og samtidig tvinge allierede til at bidrage mere til den amerikanske forsvarsregning.
En moderne valutakrig – med Trump i spidsen
Mar-a-Lago-planen er inspireret af Plaza-aftalen fra 1985, hvor USA og andre stormagter blev enige om at svække dollaren. Denne gang er midlerne dog langt mere kontante. Toldtrusler, økonomisk pres og diplomatiske krav skal få lande som Tyskland, Japan og endda NATO-allierede til at gå med på ideen.
Ifølge Trump og Miran har en stærk dollar ødelagt amerikansk industri, gjort import for billig og øget afhængigheden af udenlandske varer. Ved at gøre dollaren svagere, håber de at lokke produktion og job tilbage til USA.
Told som våben og militær som presmiddel
Et centralt værktøj i Mar-a-Lago-planen er at bruge amerikansk magt og militær som pressionsmiddel. Hvis et land ikke accepterer lavere renter på amerikanske statsobligationer eller nægter at sælge ud af sine dollarreserver, kan det få told på sine varer – eller i værste fald miste adgang til USA’s forsvar.
I praksis betyder det, at lande skal vælge mellem økonomiske fordele og sikkerhed – eller at stå udenfor og betale prisen.
Kan være både godt og skidt
Både Nordea og ING har analyseret Mar-a-Lago-planen og vurderer, at konsekvenserne kan blive store – også for Europa. En svagere dollar kan skabe uro i finansmarkederne, øge volatiliteten og ændre dollaren som verdens reservevaluta.
Men det kan også skabe muligheder. Hvis USA’s økonomiske lederskab svækkes, kan euroen og Europa rykke frem som alternativ, særligt hvis EU styrker sit samarbejde om gæld og kapitalmarkeder.
Ingen officiel plan – men politikken peger i én retning
Selvom Trump ikke direkte har bekræftet, at Mar-a-Lago-planen er regeringens strategi, så peger mange af hans handlinger i den retning: stigende toldsatser, pres på NATO, trusler mod Kina og Europa – og en stigende protektionistisk linje.
Spørgsmålet er ikke længere, om Mar-a-Lago-planen findes – men om verden er klar til konsekvenserne, hvis den indføres?
Du kan lære mere om planen herunder:
