Mange danskere tjekker รฅrsopgรธrelsen i marts, men overser ofte bankernes รฅrlige omkostningsrapport, der viser, hvad de betaler i investeringsgebyrer.
Mange danskere har allerede vรฆret inde og tjekke รฅrsopgรธrelsen for 2024. Men fรฅ ved, at de ogsรฅ kan finde en anden vigtig rapport i netbanken: bankernes opgรธrelse over investeringsomkostninger.
Rapporten sendes hvert รฅr i marts til alle, der har investeringer gennem banken. Her stรฅr, hvad man samlet set har betalt i investeringsgebyrer. Det gรฆlder bรฅde for kรธb og salg, depotgebyrer, valutaveksling og omkostninger ved investering i fonde. Problemet er, at mange aldrig ser rapporten. Og blandt dem der gรธr, forstรฅr mange ikke, hvad der stรฅr.
Ifรธlge flere eksperter betaler mange langt mere i investeringsgebyrer, end de tror. Det er ikke usรฆdvanligt at forvente omkostninger pรฅ 5.000 kroner og opdage, at det reelle belรธb er op mod 25.000 kroner. I nogle tilfรฆlde har kunder betalt flere hundrede tusinde kroner uden at vide det.
Sproget i rapporten er teknisk. Det krรฆver ofte baggrundsviden at gennemskue, hvordan belรธbene er sammensat. Derfor vรฆlger mange blot at ignorere dokumentet. Men det kan vรฆre en dyr beslutning.
Stor interesse for investering blandt danskere
En undersรธgelse fra Finans Danmark viser, at interessen for investering er vokset. I 2023 kรธbte privatpersoner enkeltobligationer for 16,4 milliarder kroner. Det er det hรธjeste belรธb i mere end 20 รฅr.
Samtidig viser tal fra Nykredit, at hver fjerde dansker investerer i vรฆrdipapirer. Mange gรธr det gennem banker og investeringsforvaltere. Det betyder ogsรฅ, at gebyrerne ofte er skjult i komplekse pakkelรธsninger og sammensatte fonde.
En stor del af de private investorer ved derfor ikke, hvor mange penge der ryger til gebyrer. Og mange opdager det fรธrst langt senere โ ofte ved et tilfรฆlde.
Krav om stรธrre gennemsigtighed
Debatten rejser spรธrgsmรฅlet, om det er bankernes ansvar at gรธre gebyrerne mere gennemskuelige, eller om det er kundens eget ansvar at fรธlge med. Flere peger pรฅ, at det ikke kan vรฆre kundernes opgave at dechifrere lange og tekniske PDF-filer.
Bankerne er i dag kun forpligtet til at sende en samlet rapport รฉn gang om รฅret. Der er ikke krav om lรธbende opdatering eller brugervenligt overblik. Men det er netop, hvad mange kunder efterlyser.
Flere investeringsrรฅdgivere anbefaler, at man selv tager sagen i egen hรฅnd. Ved at tjekke netbanken i marts og finde rapporten, kan man fรฅ indblik i, hvad man reelt betaler. Og ved at sammenligne med andre udbydere, kan det vรฆre muligt at finde billigere alternativer.
Sรฆrligt for dem, der investerer store belรธb, kan der vรฆre meget at spare. Et lavere gebyr betyder ikke nรธdvendigvis en dรฅrligere investering. Det kan i stedet give et hรธjere afkast, hvis pengene ikke รฆdes op af skjulte omkostninger.
Bankkunder opfordres derfor til at vรฆre mere opmรฆrksomme. Det gรฆlder isรฆr i marts, nรฅr rapporten bliver tilgรฆngelig i netbanken. Mange ved ikke, at den findes. Men for dem der ser efter, kan det betale sig at kigge efter โ bogstaveligt talt.