Ny forskning viser, hvorfor nogle mennesker tvivler på sig selv, også selvom når de klarer sig godt. Forklaringen findes i hjernens måde at lære på.
Mennesker med angst og depression fokuserer ofte mere på deres fejl end deres succeser. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og University College London.
Selvtvivl er ikke nødvendigvis et tegn på, at man ikke gør det godt nok. Tværtimod. En ny undersøgelse viser, at mange med symptomer på angst og depression har svært ved at justere deres syn på sig selv – også når de får beviser på, at de klarer sig fint.
I forsøget deltog flere hundrede personer, der gennemførte en række opgaver i et computerspil. Opgaven var at hjælpe beboere i en fiktiv by med at samle frugt. Deltagerne skulle blandt andet huske, hvor frugterne befandt sig og vurdere deres egne præstationer undervejs.
Efter hver opgave blev de bedt om at svare på, hvor sikre de var på deres løsning. Til sidst skulle de vurdere deres samlede indsats i spillet.
Mange af dem, der havde symptomer på angst og depression, havde løst opgaverne tilfredsstillende. Alligevel gav de sig selv en lav samlet vurdering.
Negativt fokus skævvrider selvbilledet
Ifølge forsker og postdoc Sucharit Katyal fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet handler det om, hvordan hjernen sorterer information.
Han forklarer, at personer med angst og depression ofte overser de situationer, hvor de har følt sig sikre. I stedet hænger de fast i de øjeblikke, hvor de tvivler – selv hvis deres svar var rigtige.
Fænomenet kaldes vedvarende undertillid. Det kan gøre det svært for nogle at tage imod nye udfordringer, selv når de har evnerne til det.
Det har ikke noget at gøre med intelligens eller faglig kunnen, understreger forskerne. Det handler om en bestemt måde at bearbejde erfaringer på, som kan blive forstyrret, når man er psykisk belastet.
Positiv feedback kan bryde mønsteret
Forsøget viste dog også, at det er muligt at ændre på mønsteret. Når deltagerne fik direkte besked om, at de havde gjort det godt, kunne de i højere grad justere deres selvopfattelse.
Derfor peger forskerne på, at feedback spiller en vigtig rolle. Det er ikke nok at opmuntre nogen til at stole på sig selv. Mange har brug for konkrete påmindelser om, at de faktisk lykkes med deres opgaver.
Ifølge forskerne kan resultaterne bruges i arbejdet med psykisk sårbare. Det gælder både i behandlingsforløb og i dagligdagen på arbejdspladser og skoler.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications og bygger på analyser af metakognition – evnen til at tænke over, hvordan man selv tænker.
Forskerne håber, at deres resultater kan modvirke psykisk mistrivsel.
