Amerikanske milliardærer bruger lovlige metoder til at minimere deres skattebetaling og fastholde enorme formuer uden at betale skat som almindelige lønmodtagere. Sådan gør de.
Mens almindelige lønmodtagere betaler skat direkte fra lønsedlen, har mange af verdens rigeste – især i USA – fundet metoder til næsten helt at undgå skattebetaling. Det sker blandt andet ved at udnytte lovgivningen, strukturere deres indkomst anderledes og planlægge deres formue med stor præcision. Men hvordan undgår milliardærer overhovedet at betale skat? Og kan det også ske i Danmark?
Milliardærer lever af lån – ikke løn
En af de mest almindelige metoder blandt USA’s rigeste er at undgå at sælge deres aktiver. Så længe aktier og ejendomme ikke sælges, udløser stigningerne i værdierne ingen skat. Sådan er det også i Danmark. I stedet optager mange milliardærer lån med meget lav rente, hvor de bruger deres voksende aktiver som sikkerhed. Det betyder, at de kan købe ejendomme, yachts og endda andre virksomheder uden at betale skat, fordi penge fra lån ikke betragtes som skattepligtig indkomst.
Et kendt eksempel er Elon Musk, som i 2022 købte det sociale medie Twitter (nu X) ved at bruge sine aktier i Tesla som sikkerhed for lån. På den måde undgik han at sælge aktiver og dermed at udløse skattebetaling.
Udnytter pensionskonti og kapitalindkomst
Tech-milliardæren Peter Thiel formåede at fylde sin Roth IRA – en skattefri pensionskonto beregnet til almindelige amerikanere – med lavt prissatte aktier i PayPal. I dag er kontoen ifølge ProPublica vokset til fem milliarder dollars. Fordi væksten skete inde i en skattefri konto, har Thiel udsigt til at trække sig tilbage med milliarder – uden skattepligt.
Andre, som hedgefond-chefen Jeff Yass, har fundet måder at omdanne kortsigtet aktiehandel (som normalt beskattes højt) til langsigtede investeringer med lavere skattesatser. I løbet af seks år sparede Yass ifølge IRS-data over én milliard dollars ved at benytte sig af denne metode.
Ejerskab af sportshold og hobbyvirksomheder
Nogle milliardærer køber sportshold – ikke nødvendigvis fordi det er god forretning, men fordi det giver adgang til betydelige skattefradrag. Eksempelvis kunne tidligere Microsoft-chef Steve Ballmer trække tab og afskrivninger fra på Los Angeles Clippers, selvom holdet voksede i værdi.
Andre omdanner deres hobbyer til forretningsaktiviteter og trækker udgifter fra. Det gælder eksempelvis raceheste eller investering i luksushoteller. Ty Warner, manden bag Beanie Babies, ejede i årevis flere Four Seasons-hoteller og betalte ifølge data ingen indkomstskat i tolv år.
Skræddersyede love og arveplanlægning
Mange med store formuer bruger fonde og såkaldte trusts til at planlægge formueoverdragelse mellem generationer. På den måde kan værdier overføres uden, at der nødvendigvis udløses skat. ProPublica har dokumenteret, at mindst halvdelen af USA’s 100 rigeste har brugt disse metoder.
Også skatteregler for virksomheder kan udnyttes, særligt ved salg af aktier og ved brug af såkaldte passthrough-selskaber, som kan give lavere skat end almindelig lønindkomst. Derudover har nogle store bidragydere til politiske kampagner haft indflydelse på, hvordan skattereglerne udformes.
Smuthuller i sundhedsskat
Et andet eksempel er Medicare-skatten (NIIT) i USA, som var tænkt som en skat på investeringsindkomst. En række milliardærer har dog undgået denne skat ved at bruge undtagelser i loven, f.eks. hvis indtægterne stammer fra aktivt ejerskab af virksomheder. Blandt dem, der ifølge ProPublica har undgået NIIT i betydeligt omfang, er Jeff Yass og Donald Sterling.
Kan det også ske i Danmark?
I Danmark er det mere begrænset, hvor meget man kan undgå skat i samme skala, blandt andet fordi lån med egne aktier som sikkerhed sjældent bruges som personlig indkomst. Der findes dog stadig muligheder for skatteoptimering – herunder ved brug af fonde, selskaber og planlagt generationsskifte.
Særligt for overdragelse af virksomheder i familien er reglerne blevet lempet. Fra 1. oktober 2024 er arve- og gaveafgiften ved overdragelse af aktive virksomheder til nær familie sat ned fra 15 til 10 procent. Der er også kommet bedre muligheder for succession, hvis ejeren og familien har haft aktivt ejerskab, og virksomheden fastholdes i familien i mindst tre år.
Desuden udvides kredsen af nærtstående familiemedlemmer fra 2027, så søskende også kan overtage virksomheder på gunstige vilkår. Samlet betyder det, at formuer i højere grad kan forblive i familien – med lavere beskatning – hvis man planlægger korrekt.
Mens danske regler generelt er strammere end de amerikanske, viser eksemplerne fra USA, hvordan formueforvaltning og skatteplanlægning spiller en stadig større rolle i takt med, at formuerne vokser.
