Flere danskere dropper amerikanske varer i protest mod Trump. Men hvor meget betyder det egentlig?
Danskere diskuterer i stigende grad, om de skal fravælge amerikanske produkter. Sociale medier flyder over med opfordringer til at boykotte Tesla, McDonald’s og Coca-Cola som en reaktion på Donald Trumps politik. Men spørgsmålet er, hvor meget det i praksis ændrer.
En ny undersøgelse fra Megafon viser, at 47 procent af danskerne bevidst har fravalgt amerikanske varer, og 81 procent har fået et mere negativt syn på Tesla. På Facebook er gruppen Boykot varer fra USA vokset til næsten 90.000 medlemmer, hvor debatten raser om, hvilke produkter der bør undgås.
Supermarkedskæden Salling Group har valgt en mere indirekte tilgang. I Netto, Føtex og Bilka er visse varer nu markeret med en sort stjerne, der viser, at de er produceret i Europa. Det er ikke en boykot af USA, men snarere en service til de kunder, der ønsker at handle europæisk.
Politikere har også markeret sig. Europaminister Marie Bjerre (V) postede et billede på Instagram af sin indkøbskurv fyldt med europæiske varer. ”Det føles godt at købe europæisk i disse tider,” skrev hun – uden at nævne USA.
Dansk import fra USA er begrænset
Selvom boykotten fylder meget i debatten, viser tallene en anden virkelighed. Ifølge Danske Banks chefanalytiker, Louise Aggerstrøm Hansen, udgør direkte amerikansk import kun 1,2 procent af den samlede danske import af føde- og drikkevarer. For tøj er andelen endnu lavere, blot 0,2 procent – omtrent det samme som fra Norge og Malaysia.
Det er let at undgå Levi’s jeans eller Starbucks-kaffe, men mange amerikanske brands producerer i andre lande. En Apple-telefon er måske designet i Californien, men produceret i Kina. Coca-Cola, som ofte nævnes i boykotdebatten, tappes af Carlsberg i Fredericia. Det betyder, at selv en massiv dansk boykot næppe vil påvirke amerikanske virksomheder nævneværdigt.
Historiske boykotter – virker de?
Der findes eksempler på effektive forbrugerboykotter. I 1990’erne droppede mange danskere fransk vin i protest mod Frankrigs atomprøvesprængninger i Stillehavet. Efter massiv international modstand stoppede Frankrig sprængningerne i 1996.
Et andet eksempel er boykotten af sydafrikanske varer under apartheid. Her gik både private og stater sammen, hvilket førte til økonomisk pres og medvirkede til regimets fald i 1994.
Men der er en afgørende forskel. Begge disse boykotter var del af en større international bevægelse. Hvis kun ét lille land står bag en boykot, har det sjældent den store effekt.
Boykot som signal – men uden reel effekt
For mange handler boykot ikke kun om økonomisk påvirkning, men også om at sende et politisk signal. Det er en måde at vise utilfredshed med Trumps politik, hans støtte til Rusland og truslen om at tage kontrollen over Grønland.
Selvom de økonomiske konsekvenser er begrænsede, har boykotten skabt opmærksomhed i udlandet. Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press skrev for nylig om ”dansk vikingeblod i kog” og boykotten af amerikanske varer. Det viser, at den danske reaktion bliver bemærket, men spørgsmålet er, om det ændrer noget i USA.
Vil en større boykot kunne mærkes?
Hvis hele EU gik sammen om en samlet boykot, kunne det få effekt. EU er en af USA’s største handelspartnere, og en koordineret indsats kunne ramme amerikanske virksomheder hårdere. Men en dansk enegang ændrer næppe meget.
Forbrugerprotester kan være en stærk markering, men som historien viser, kræver det globalt pres for at skabe en reel ændring. For de fleste amerikanere vil en dansk boykot formentlig gå ubemærket hen.
