Nowruz er persisk nytår og fejres hvert forår med ild, mad og ritualer – også flere steder i Danmark, hvor traditionen vinder frem.
På gader i Teheran tændes små bål. I stuer i København dufter der af krydderurter og ris. Og langs åer i Tyskland flyder bundter af hvedegræs væk i strømmen. Det hele hænger sammen med Nowruz – det persiske nytår, som hvert år markeres ved forårsjævndøgn.
Fejringen har rødder, der går over 3.000 år tilbage. I dag markerer den en ny begyndelse for millioner i lande som Iran, Afghanistan, Tyrkiet og dele af Centralasien. Men også i Europa bliver højtiden i stigende grad fejret i private hjem og kulturelle foreninger. Mange starter forberedelserne med stor hovedrengøring og indkøb af ingredienser til traditionelle retter.
Nowruz-fejringer i Danmark og Europa
I danske byer med større iranske og afghanske fællesskaber er Nowruz en fast tradition. I Aarhus, Odense og København holdes der ofte åbne arrangementer med mad, musik og dans. Flere danske supermarkeder og grønthandlere oplever øget efterspørgsel efter ingredienser som friske krydderurter, safran og bønner op til datoen.
Et centralt ritual i højtiden er et såkaldt Haft-seen-bord, hvor der placeres syv symboler, der alle starter med ’S’ på farsi. Det kan være hvedegræs, æbler, eddike og mønter. Bordet pyntes og står fremme under hele højtiden, som varer i op til to uger.
Traditionelle retter og nye tolkninger
Mad spiller en vigtig rolle under Nowruz. På selve nytårsdagen serveres der ofte fisk med krydderurte-ris – kendt som Sabzi Polo ba Mahi. En anden klassiker er Kuku Sabzi, en urtetung omelet, der også kan spises kold. Mange af retterne symboliserer vækst, forår og renselse.
Den britisk-iranske kogebogsforfatter Yasmin Khan forklarer, at urterne i måltiderne skal afspejle det grønne, der vender tilbage i naturen. Hun peger også på, at det ikke er nødvendigt at have iranske rødder for at være med. Det handler mere om fornyelse end religion.
Et nytår uden fyrværkeri og champagne
Nowruz er i modsætningen til det danske nytår stille og roligt. Der er ingen store fester ved midnat. I stedet handler det om familie, oprydning og håb.
Nowruz fejres af over 300 millioner mennesker verden over og er anerkendt som kulturarv af UNESCO. Også flere skoler i Danmark begynder at inddrage højtiden i undervisningen som del af globale kulturtemaer. For nogle handler det om at holde fast i en tradition fra barndommen. For andre er det en lejlighed til at starte året på en ny måde. Fælles er ønsket om en frisk begyndelse – gerne med grønne urter og ris på tallerkenen.
