onsdag, 2. april 2025

NYESTE ARTIKLER

Annonce: spot_img

HAR DU LÆST?

Annonce: spot_img

LIT Lighting Design Awards 2025: 800 designere i lysdyst

LIT Lighting Design Awards hædrer banebrydende lysdesign fra hele verden – kender du en, der kunne være den næste.

Flere hundrede projekter dystede sidste år om at sende med LIT Lighting Design Awards sidste år. Flere end 58 lande var repræsenteret. Nu åbner konkurrencen igen og inviterer designere, arkitekter og virksomheder til at indsende deres mest interessante værker inden for lysdesign.

LIT Lighting Design Awards 2025: 800 designere dyster om bedste lysdesign
Credit Beijing Puri Lighting Design

I 2024 modtog juryen mere end 800 designs. Blandt de udvalgte vindere var den britiske designer Zerlina Hughes, som med sit studie Studio ZNA blev hædret for lysdesignet til Chanel-udstillingen på Victoria and Albert Museum i London.

Også japanske Takahiro Matsuo blev belønnet for en opsigtsvækkende installation med 20.000 akrylkugler, mens et tysk LED-system til filmproduktion vandt i produktkategorien.

LIT Lighting Design Awards 2025: 800 designere dyster om bedste lysdesign
Credit LUCENT

Priserne dækker et bredt felt med 90 underkategorier inden for blandt andet arkitektonisk belysning, scenelys og nye produkter. Hvert år tildeles også en særlig ærespris.

LIT Lighting Design Awards 2025: 800 designere dyster om bedste lysdesign
Credit Zhou Li

I 2024 gik den til Allen Lee Hughes for hans livslange arbejde med belysning til teater og opera. En særlig spotlight-pris blev desuden givet til et projekt i Gaza, hvor lys blev brugt som en del af et humanitært initiativ.

Lystalenter fra hele verden

Programdirektør Astrid Hébert lægger vægt på, at konkurrencen handler om mere end æstetik. Formålet er at fremhæve de projekter, der gør en forskel. Det kan være på grund af deres bæredygtighed, deres kulturelle betydning eller deres tekniske innovation.

Et ekspertpanel på 35 medlemmer fra lys- og designverdenen vælger vinderne. Blandt tidligere jurymedlemmer er både Emmy-vindere og kendte navne fra designmedier og produktionsselskaber. Vinderne får både eksponering i internationale medier og plads i konkurrencens officielle designbog.

Tidlig tilmelding med rabat

Arrangørerne tilbyder 10 procent rabat på tilmeldingsgebyret frem til den 30. april 2025. Selve kåringen finder sted i november. De udvalgte bidrag vises i LITs onlinekatalog og får et særligt diplom samt et digitalt emblem, der kan bruges i markedsføring.

LIT Lighting Design Awards er en del af 3C Awards, der også står bag designpriser inden for møbler, arkitektur og interiør. Formålet er at fremme kreativt arbejde og dele det med et internationalt publikum.

Mere information findes på www.litawards.com, hvor man også kan indsende sit projekt.

Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er redaktør på Nordic Insider. Hun elsker lækkert design, gourmetmad og oplevelser i ind- og udland. Har du en idé til en god historie? Så skriv til hende på trine@nordicinsider.dk

Husk også at læse...

FLERE ARTIKLER GRATIS TIL DIG

HUSK AT LÆSE