Ord som „bussin‟, „cringe‟ og „slay‟ fylder i unges hverdag, men for mange voksne virker sproget som en kode. Her er 10 udtryk, der gør det lettere at tale med TikTok-generationen.
Forældre kender sikkert til ord, som deres børn bruger, men som ikke umiddelbart vækker genklang. Sproget på platforme som TikTok og Instagram udvikler sig i højt fart og påvirker de unges sprogvaner. Mange udtryk opstår spontant og forsvinder lige så hurtigt igen. Andre sætter sig fast og bliver en fast del af den digitale hverdag.
Såkaldte „brainrot words‟ bruges af mange unge til at beskrive stemninger og situationer. Ordene vil ofte have et lidt tvetydigt eller humoristisk indhold. Udtrykket „brainrot‟ blev i 2024 årets ord hos Oxford University Press og henviser oprindeligt til den mentale sløvhed, der kan komme af for meget skærmtid.
Siden har det udviklet sig til en hel kategori af udtryk, som blandt andet bruges til at signalere selvironi og digital træthed. Her er 10 af de mest brugte udtryk i unges sprog lige nu:
Top 10 udtryk fra TikTok-generationen
- Bussin – Bruges om noget, der smager eller er rigtig godt. Ofte om mad.
- Cringe – Noget, der føles akavet eller pinligt.
- Slay – At klare noget rigtig godt. Også brugt som kompliment.
- Rizz – Kort for „charisma‟. Bruges om evnen til at flirte eller charmere.
- Lore – Brugt til at beskrive baggrundshistorie, ofte om personer eller sociale situationer.
- Slop – Bruges når noget er overdrevet eller rodet, men stadig tiltrækkende.
- Delulu – En forkortelse for „delusional‟. Bruges om folk med overdrevne eller urealistiske forventninger.
- Gyatt – En reaktion på en krop, typisk brugt humoristisk eller overdrevet.
- Brainrot – Bruges om indhold, man ved er dårligt eller dumt, men som man alligevel ikke kan lade være med at se.
- Based – At være selvsikker eller stå ved sin mening, uanset hvad andre mener.
Sprogbrug, der bygger bro mellem generationer
Flere af ordene fungerer som sociale markører og bruges til at skabe tilhørsforhold i onlinefællesskaber.
Unge bruger ikke udtrykkene for at forvirre voksne, selvom nogle måske tror det. Sproget udvikler sig ud fra følelser, stemninger og digitale fænomener. I takt med at hverdagen bliver mere digital, spiller netop sproget en nøglerolle i, hvordan man kommunikerer og forstår hinanden.
En „brainrot word‟ er sjældent bare nonsens. Det er ofte et spejl på den virkelighed, unge møder online. Og det sprog kan give voksne en ny adgang til at forstå, hvad der foregår i hovedet på den næste generation.
