onsdag, 2. april 2025

NYESTE ARTIKLER

Annonce: spot_img

HAR DU LÆST?

Annonce: spot_img

Sjælden skønhed: SB05 Sunfl0wer fra Sartory Billard og Studio Underd0g

Et uventet samarbejde mellem franske Sartory Billard og britiske Studio Underd0g har resulteret i et af ugens mest iøjnefaldende ur-lanceringer.

Den nye model hedder Sartory Billard x Studio Underd0g SB05 Sunfl0wer og bliver kun produceret i 10 eksemplarer. Og er derfor ikke noget billigt ur.

Som navnet antyder, er urskiven inspireret af en solsikke. I midten ses et mørkebrunt frømønster omgivet af 24 guldindgraverede „kronblade‟. Time- og minutmarkeringerne er trykt på en gennemsigtig safirskive, der svæver over skiven og giver en elegant, nærmest futuristisk effekt.

Designet stammer fra Studio Underd0g, mens Sartory Billard har stået for det tekniske og håndværksmæssige. Resultatet er både legende og luksuriøst – præcis som man kunne håbe på, når to kreative urmærker går sammen.

Sjælden skønhed: SB05 Sunfl0wer fra Sartory Billard og Studio Underd0g
Credit

Kassen måler 38,5 mm i diameter og er udført i rustfrit stål med en poleret krans og korte, buede horn. Indeni tikker et manuelt optrukket værk baseret på La Joux-Perret 7380 med 90 timers gangreserve. Gennem bagkassen i safirglas kan man se det smukt dekorerede værk.

Den grønne rem i Epsom-læder matcher urvisernes grønne farve og fuldender udtrykket. Alt i alt er SB05 Sunfl0wer en moderne fortolkning af dress-uret – med masser af farve, charme og dybde.

Uret sælges direkte fra Sartory Billards hjemmeside fra den 4. april kl. 15.00 dansk tid. Prisen er 12.700 euro – svarende til omkring 95.000 danske kroner.

Med kun 10 eksemplarer i omløb skal man være hurtig, hvis man vil have fingrene i det solskinsgule samarbejde mellem to af tidens mest kreative uremærker.

Læs mere her!

Peter Sørensen
Peter Sørensen
Peter er journalist på Nordic Insider. Han elsker outdoor-livet, koncerter, sjove gadgets og alt med tech. Har du en god idé til en historie? Så skriv til peter@nordicinsider.dk

Husk også at læse...

FLERE ARTIKLER GRATIS TIL DIG

HUSK AT LÆSE