Ny dansk forskning viser, at mødres kost under graviditeten kan hænge sammen med børns risiko for ADHD, autisme og påvirket hjerneudvikling.
Gravide kvinder, der spiser en kost med meget fedt, sukker og raffinerede fødevarer, har øget risiko for at få børn med ADHD eller autisme. Det viser ny dansk forskning, som kobler vestlige kostmønstre under graviditeten til børns hjerneudvikling og mentale sundhed.
Forskerne bag studiet har undersøgt over 60.000 mor-barn-par og konkluderer, at selv mindre ændringer mod en mere vestlig kost kan hænge sammen med højere risiko for udviklingsforstyrrelser. Ifølge læge og ph.d. David Horner kan moderate ændringer i kosten øge risikoen for ADHD med 66 procent og autisme med 122 procent.
Studiet er udført af COPSAC ved Herlev og Gentofte Hospital i samarbejde med Københavns Universitet og flere internationale partnere.
Kostmønstre og blodprøver fra over 60.000 gravide
Forskerne har baseret resultaterne på fire store mor-barn-grupper fra både Danmark og USA. Dataene stammer fra kostregistreringer, blodprøver og kliniske diagnoser.
I undersøgelsen blev der registreret en klar sammenhæng mellem vestligt kostindtag under graviditet og øget risiko for ADHD og autisme. Ifølge Morten Arendt Rasmussen, professor ved Københavns Universitet, var sammenhængen særlig tydelig i første og anden trimester, hvor hjernens udvikling er mest følsom over for ydre påvirkninger.
Blodprøver fra mødrene og børnene blev analyseret for metabolitter – små molekyler, som viser kroppens reaktion på kost. Forskerne identificerede 43 metabolitter, hvoraf 15 ser ud til at spille en særlig rolle for udviklingsforstyrrelser som ADHD. Flere af dem hænger sammen med inflammation og oxidativt stress, som påvirker hjernen.
Kostens betydning for hovedvækst og intelligens
En anden del af studiet har undersøgt, hvordan kost påvirker barnets hovedstørrelse og intelligens. Her blev to mønstre identificeret: Et vestligt og et varieret kostmønster. Det varierede mønster var forbundet med større hovedomfang og højere intelligensmålinger ved 10-årsalderen.
Hovedomfanget blev målt på 15 tidspunkter fra uge 20 i graviditeten til barnet fyldte 10 år. Tidligere forskning har vist, at større hovedomfang kan være et indirekte mål for bedre hjerneudvikling. I det nye studie fandt man en sammenhæng mellem hurtig hovedvækst og højere intelligens, uafhængigt af genetiske faktorer.
Ifølge forskerne var effekten af kosten stærkest hos børn med genetisk disposition for høj intelligens. Desuden viste studiet, at amning i længere tid også kunne have en positiv effekt på hovedvækst, uafhængigt af kostmønstrene under graviditeten.
Forskere rejser spørgsmål om kostråd til gravide
Studiets resultater rejser ifølge David Horner spørgsmålet, om de nuværende kostråd til gravide er tilstrækkelige og bliver fulgt i praksis. Han understreger, at mange gravide har kostmønstre, som kan justeres for at fremme barnets udvikling.
“Vores data viser, at selv små ændringer i kosten kan have betydning. Det gør det muligt at målrette kostrådene bedre,” fortæller David Horner.
Selvom studiet er et observationsstudie, og derfor ikke kan bevise årsagssammenhænge, mener forskerne, at de statistiske fund er stærke. De har forsøgt at tage højde for faktorer som genetik, rygning og BMI, som også kan påvirke barnets udvikling.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Metabolism og er en del af det tværfaglige COPSYCH-projekt, hvor børn fra COPSAC2010-kohorten er blevet fulgt tæt gennem hele deres barndom.
