tirsdag, 1. april 2025

NYESTE ARTIKLER

Annonce: spot_img

HAR DU LÆST?

Annonce: spot_img

Svanemærket boligbyggeri: Lejlighederne er revet væk

Nyt svanemærket boligbyggeri på Amager sætter fokus på miljø, biodiversitet og indeklima – og er allerede fuldt udlejet.

84 nye lejligheder står klar på Amager Strandvej. De er netop blevet tildelt Svanemærket, som stiller skrappe krav til både miljø, materialer og indeklima. Boligerne har et lavt energiforbruget og er bygget med bæredygtige materialer. Byggeriet hedder Havglimt 2 og er opført af Witting Ejendomme. Interessen for boligerne har været så høj, at alle lejemål allerede er lejet ud.

Der er lagt vægt på grønne løsninger i både boligerne og omgivelserne. I midten af byggeriet står et gammelt bonsaitræ som vartegn. Der er etableret en have med frugttræer, bærbuske og blomster, der tiltrækker bier og sommerfugle. Børn kan lege på stier med genbrugte hoppesten. I gårdhaven bliver naturen inviteret til at være en del af hverdagen.

Svanemærket boligbyggeri: Lejlighederne er revet væk
Credit PR

Det er ikke kun udendørs, der har været fokus på detaljerne. Indendørs mangler der heller ikke noget. Det er simpelthen et krav med et sundt indeklima og godt dagslys, før man kan få tildelt et svanemærke.

Ifølge Louise Witting fra Witting Ejendomme er det et bevidst valg, at byggeriet skal leve op til Svanemærket. Hun forklarer, at flere lejere vælger boligen på grund af mærkningen, og at det giver tillid, fordi det er et kendt og officielt mærke.

Grønne boliger med biodiversitet på Amager

Arkitekterne fra Holscher Nordberg har haft til opgave at få byggeriet til at hænge sammen med både området og ambitionerne om bæredygtighed.

Hos Miljømærkning Danmark ser man positivt på udviklingen. Afdelingschef Frederik Gudi Sommer-Gleerup kalder det et fremskridt, at flere byggerier nu lever op til kravene i Svanemærket. Det gælder især på områder som klima, cirkulær økonomi og biodiversitet, der spiller en stadig større rolle i nybyggeri.

Witting Ejendomme står også bag Havglimt 1, som blev færdigt i 2019 og ligeledes har opnået Svanemærket. Begge byggerier er fuldt udlejet.

150 nye svanemærkede lejligheder på vej

Næste skridt er allerede planlagt. I 2026 går arbejdet i gang med Havglimt 3, der skal rumme yderligere 150 lejligheder. De skulle efter planen være klar i sommeren 2027. Projektet skal fortsætte linjen med fokus på miljø og indeklima.

Havglimt 2 består af 84 to-, tre- og fireværelseslejligheder og dækker et samlet areal på 9068 m². Projektet er blevet til i samarbejde med ingeniørfirmaet Henry Jensen A/S, entreprenøren EMR og arkitektfirmaet Holscher Nordberg Architects.

Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er redaktør på Nordic Insider. Hun elsker lækkert design, gourmetmad og oplevelser i ind- og udland. Har du en idé til en god historie? Så skriv til hende på trine@nordicinsider.dk

Husk også at læse...

FLERE ARTIKLER GRATIS TIL DIG

HUSK AT LÆSE