Anden sæson af Hvide sande er spækket med klichéer, kendte ansigter og varme billeder, men tilbyder ikke meget nyt til nye seere.
En ny efterforskning begynder i Hvide Sande. Det sker fire år efter, at serien sidst rullede over skærmen på TV 2.
Siden da er produktionsselskabet gået konkurs, de oprindelige hovedpersoner er væk, og en ny duo er sat ind for at holde liv i fortællingen.
Serien vender nu tilbage i en form, der virker designet til dem, der i forvejen har set med. Formatet ligner sig selv. Et mord indleder historien. Solen skinner, og tonen er rolig.
Anne Louise Hassing og Allan Hyde er de nye navne i front. De spiller henholdsvis en tidligere drabsefterforsker og en lokal politibetjent. Forholdet mellem dem begynder forudsigeligt skævt og udvikler sig gradvist.
Mordet på en skoleskipper er omdrejningspunktet. Men det er relationerne og de personlige konflikter, der fylder mest.
Krimiserie med genkendelige greb
Historien lægger sig op ad en formel, der i forvejen er kendt fra TV 2’s andre serier. Mordet er ikke grafisk. Musikken er afdæmpet. Alt er tilpasset et bredt publikum.
Maj, spillet af Anne Louise Hassing, er flyttet til byen efter en blodprop og forsøger at genetablere kontakten til sin voksne datter.
Samtidig bliver hun trukket ind i opklaringen. Det sker i første omgang modvilligt, men naturligvis ender hun med at engagere sig.
Seriens udtryk er pænt og nydeligt. Den vestjyske natur er filmet med blik for sommerstemning og landskabsidyl.
Der er ikke mange overraskelser i strukturen. Mordet bliver brugt som ramme, men dramaet ligger i familierelationer og lokale sammenstød.
Målgruppen får det, de forventer
Seriens styrke ligger i skuespillet. Anne Louise Hassing og Frederikke Dahl Hansen leverer troværdige præstationer, især i scenerne med moder-datter-konflikt.
Men som krimi halter serien. Spændingen er lav, og opklaringen glider i baggrunden til fordel for karakterudvikling og lokalkolorit.
Der er referencer til første sæson, og gamle karakterer dukker op i biroller. For nye seere kan det føles lukket og svært at engagere sig i.
Samtidig er tempoet roligt, og stemningen mere hyggelig end urovækkende. Det kan virke som en bevidst beslutning, men det begrænser seriens gennemslagskraft.
Man fornemmer, at TV 2 har valgt at fortsætte med en opskrift, der tidligere har haft succes. Serien ligner et forsøg på at ramme den samme målgruppe, som følger med i serier som ‘Sommerdahl’.
Historien om Hvide Sande fremstår derfor mest som en velkendt genudsendelse i ny indpakning. Publikum, der i forvejen holder af formatet, vil formentlig se med. Men for dem, der leder efter noget nyt eller uventet, er der ikke meget at hente.
Du kan se trailen til den nye sæson af ‚Hvide sande‛ lige her.
