USA’s statsgæld er nu på 36 billioner dollars, og økonomer advarer om, at Donald Trumps toldpolitik kan skade væksten og øge risikoen for recession.
USA har opbygget en statsgæld på omkring 36 billioner dollars. Det er et rekordhøjt beløb, men ifølge økonomer er det ikke nødvendigvis farligt, så længe den amerikanske økonomi vokser. Risikoen opstår, hvis væksten stopper – og det er netop det, Donald Trumps kan påvirke med sin toldsnak.
Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet mener ikke, at statsgælden udgør et problem, så længe væksten overstiger stigningen i gælden. “USA kan leve med underskuddet, så længe økonomien vokser hurtigere end gælden,” fortæller han.
Staters økonomi fungerer ikke som privatpersoners. En statsgæld skal ikke nødvendigvis betales tilbage, men kan finansieres gennem statsobligationer. Det betyder, at USA låner penge fra investorer verden over, som modtager renter og senere får tilbagebetalt deres lån.
Statsobligationer holder USA flydende
Når staten bruger flere penge, end den får ind i skat, opstår der et underskud. Underskuddet dækkes ved at udstede statsobligationer. Efterspørgslen på amerikanske obligationer er høj, fordi USA anses som økonomisk stabil – især sammenlignet med andre store økonomier.
I 2024 fik den amerikanske stat omkring 5 billioner dollars i skatteindtægter og brugte næsten 7 billioner. Det efterlod et underskud på cirka 2 billioner dollars, som blev dækket ved nye lån.
Men hvis underskuddet vokser markant – fx hvis staten låner 6 billioner dollars og kun får 5 billioner ind – opstår der problemer. USA ville få sværere ved at tilbagebetale gælden, og investorer kunne miste tilliden.
Renterne ville stige, kreditvurderingen ville falde, og staten kunne blive tvunget til at hæve skatterne. I værste fald kunne USA bevæge sig mod en statsbankerot, advarer Bjørnskov. Men han understreger, at det er usandsynligt – medmindre økonomien bliver ustabil.
Trump skaber usikkerhed med toldpolitik
En væsentlig risiko er Donald Trumps toldpolitik. I begyndelsen af april indførte han en universel told på 10 procent på alle importerede varer. Varer fra Kina er ramt hårdest med satser på over 100 procent. Tiltagene er blevet tolket som starten på en ny toldkrig.
“Han angriber deres evne til at skabe vækst,” siger Christian Bjørnskov. “Trump argumenterer for, at det er godt for økonomien. Alle økonomer siger det modsatte.”
Toldpolitikken har allerede haft negativ effekt på salget af statsobligationer. Det gør det sværere og dyrere for USA at låne penge.
Hvis Trumps politik bremser væksten, kan det føre til recession. Det kan igen forværre USA’s evne til at finansiere gælden. Og i sidste ende føre til højere renter, lavere tillid og øget økonomisk pres.
Dollaren fungerer dog som global reservevaluta. Det giver USA en særlig fordel. Centralbanker verden over har dollarreserver og køber amerikanske obligationer som sikkerhed.
USA kan derfor lettere finansiere sin gæld, og i yderste konsekvens trykke flere penge – uden at skabe samme inflation som andre lande ville opleve.
Politisk tradition uden handling
Siden 1960’erne har amerikanske præsidenter lovet at nedbringe gælden. Men gælden er kun steget. Ifølge Bjørnskov skyldes det, at politiske beslutningstagere prioriterer genvalg frem for ansvarlig gældsafvikling.
Når økonomien går godt, kunne overskud bruges til at betale gæld. I stedet bruges pengene ofte på skattelettelser eller større budgetter. Ifølge Nobelprisvinderen James Buchanan er det typisk, at økonomisk og politisk logik kolliderer.
I krisetider låner staten flere penge for at stimulere økonomien. I gode tider sker der det samme – bare med omvendt begrundelse. Resultatet er en voksende gæld uden plan for tilbagebetaling.
Bjørnskov peger på, at Trumps aggressive politik har gjort situationen mere usikker end tidligere. Hvis USA ikke længere kan opretholde tillid til sin økonomi, kan selv en stormagt komme i problemer.
“Der er en 50/50 chance for, at USA ender i recession,” vurderer han.
Hvis det sker, kan verdens største økonomi komme under alvorligt pres fra sin voksende statsgæld.
